Tilknytning til ASNET Board
PartnerLivslang karriere fra Nordea med primært virke indenfor kapitalmarkeder og corporate banking. International ledelseserfaring af store organisationer (+800 medarbejdere) med et stærkt forandringsledelseselement. Siden 2022 har jeg har investeret i og supporteret start-up og scale-up virksomheder. Har erhvervet CBS Bestyrelsesuddannelsen
Jeg kan støtte med analyse af regnskaber og hvilke regnskabsposter som kan optimeres på. Jeg kan hjælpe med at optimere balancesammensætning i forhold til sammensætning af anlægs- & omsætningsaktiver og passiver i form af kort- & langfristet gæld samt egenkapital. Jeg kan støtte i at optimere likviditetsstyring & -beredskab.
Strategi er ikke hvad vi skriver - strategi er hvad vi gør. En demonstreret spidskompetence via mit virke i Nordea er eksekvering af flere strategiske initiativer indenfor såvel forretningsekspansion, effektivisering som risikooptimering. Jeg har en stærk evne til at mobilisere og motivere organisationer til forandringer med slutmålet for øje.
Jeg kan understøtte i at etablere de nødvendige risiko - og compliance set-ups. Jeg har erfaring i forskellige risikokategorier; kreditrisici, operationel risici, medarbejder risici (kernemedarbejder afhængighed), økonomisk afhængighed mv. Jeg har erfaring i og kan understøtte complianceprocesser ift. økonomisk kriminalitet, Code of Conduct m.v.
Med +25 års international ledelseserfaring inkl. en 5-årig udstationering kan jeg supportere i multikulturelle strukturer og organisationer. Jeg har ledet på tværs af landegrænser hvor kulturel forståelse er et vigtigt element for at etablere dynamiske og effektive ledelsesgrupper. Jeg har stor erfaring i at lede igennem flere ledelseslag.
Med basis i min baggrund kan jeg understøtte hvilke former for finansieringsstrukturer inkl. egenkapitals elementet der er velegnet til diverse industrier. Ligeså hvordan man optimerer risikoen i forhold til af drifte en forretning i forhold til renterisici, valuta-, løbetid på forpligtelser og tilgodehavender.
Jeg ser det som vigtigt at have \"orden i penalhuset\" i forhold til medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet - summen skaber en attraktiv virksomhed som arbejdsplads og samarbejdspartner. \"Orden i penalhuset\" indebærer i min optik bl.a. forankret ledelsesstrukturer inkl. mandater, performance metrikker, procesbeskrivelser m.m.
2014 - 2017: Nordea Bank Rusland (bestyrelsesmedlem). 2022 - : KGG Invest ApS (bestyrelsesmedlem). 2022 - : Strategisk rådgiver og sparringspartner primært indenfor økonomi, ledelse, governance og strategi for tre scale-up virksomheder (2 FinTech & 1 MedTech). 2019 - 2022: Ad-hoc deltagelse i Nordea's risikokomite.