Sådan vælger du det rigtige bestyrelsesmedlem

af | dec 14, 2020 | Bestyrelse, Bestyrelsesmedlem, Din virksomhed

I dette indlæg kan du blive klogere på, hvordan du vælger det rigtige bestyrelsesmedlem til din virksomhed.
Det kan være en stor beslutning at lukke ”fremmede” ind i sin virksomhed. Når du skal ansætte et nyt bestyrelsesmedlem – uanset om det er en formand eller menige medlemmer – er det derfor vigtigt at gøre det klart, hvad vedkommende skal bidrage med.

Hvad har din virksomhed brug for af kompetencer? Hvor kan dit nye bestyrelsesmedlem skabe mest mulig værdi? Hvis du er skarp på, hvad du forventer af dit kommende bestyrelsesmedlem (og omvendt), og hvilken gavn du kan få ud af vedkommende, er fundamentet for et godt og værdiskabende samarbejdende meget stærkere.

En god bestyrelse er i vores øjne en, der tilsammen dækker de behov, din virksomhed har for supplerende kompetencer. Du og dine medarbejdere kan ikke vide alt selv, og derfor bør du se bestyrelsen som en mulighed for at tilføre noget viden og nogle kompetencer, der kan sætte ind der, hvor I måske selv kommer til kort.

Så når du skal finde et nyt bestyrelsesmedlem til din bestyrelse, er det derfor vigtigt, at du tager højde for, at det enkelte medlems kompetencer og sammensætningen af din bestyrelse, er afgørende for værdiskabelsen.

Få hjælp til at finde dit næste bestyrelsesmedlem

Nyt bestyrelsesmedlem: Kompetencer, kendskab og kemi

Når du skal vælge et nyt medlem til din bestyrelse, er det altså ikke bare et spørgsmål om at få et ”tungt” bestyrelsesmedlem i din bestyrelse, men et bestyrelsesmedlem af gavn og ikke blot navn.

Det afgørende er at få tilført en viden og erfaring fra en erhvervsleder, der kan supplere de eksisterende bestyrelsesmedlemmer og ledelsen med de relevante kompetencer. Derfor er det vigtigt at få opstillet en kompetenceprofil, som dækker det relevante behov.

En kompetenceprofil kan sammenlignes med et stillingsopslag. Det er en beskrivelse af, hvilke faglige, professionelle og personlige kompetencer, du søger i et bestyrelsesmedlem. Kompetenceprofilen skal sikre dit fokus i rekrutteringsprocessen, så du på forhånd har kortlagt, hvad du har brug for; hvilke krav du har til dit nye medlem. Den skal sikre dig relevante kandidater, og den skal sikre, at du får dækket alle de områder, du har brug for i din bestyrelse.

Start eventuelt med det/de medlemmer, du skal ansætte som det første, men tænk også gerne langsigtet, hvis du har intentioner om at udvide bestyrelsen yderligere eller ved, at I kommer til at stå overfor situationer, der kræver specifikke kompetencer. Det er særligt her, du kan sikre den rette sammensætning af dine medlemmer. Begynd med at forholde dig til de tre K’er (se boksen nedenfor).

De tre K’er:

Kompetencer – hvilke kompetencer skal et nyt bestyrelsesmedlem besidde?

Kendskab – skal vedkommende have særligt kendskab til en bestemt branche eller område?

Kemi – hvordan er kemien mellem dig og det potentielle bestyrelsesmedlem?

En kompetenceprofil kortlægger, hvilke kompetencer dit næste bestyrelsesmedlem skal besidde. Med sådan en profil bliver det nemmere for dig at finde det eller de bestyrelsesmedlemmer, du har brug for på det pågældende tidspunkt. Din virksomheds situation og behov vil selvfølgelig påvirke, hvilke kompetencer du skal på udkig efter, og derfor bør du lave en ny kompetenceprofil for hvert medlem, du ansætter. Det kan desuden ofte tilrådes at rette opmærksomheden lidt uden for den branche eller de cirkler, som din virksomhed bevæger sig i. Et par friske øjne kan ofte bringe en tiltrængt nytænkning og inspiration.

Når du ser på en kompetenceprofil for et bestyrelsesmedlem, er det typisk relevant at se på følgende forhold:

  • Bestyrelseserfaring
  • Strategisk erfaring
  • Personlige egenskaber
  • Funktionskompetence
  • Brancheerfaring
  • Ledererfaring eller implementeringserfaring

Læs mere om Bestyrelsesmedlemmets rolle og ansvar

kompetence profil

Sådan sammensætter du en god bestyrelse

En god bestyrelse for din virksomhed bør sammensættes således, at de samlede kompetencer dækker virksomhedens behov for viden og erfaring, og derigennem kan skabe værdi for virksomheden. Derfor er det væsentligt, at dine bestyrelsesmedlemmer rekrutteres gennem professionelle procedurer og på grundlag af seriøse overvejelser om kompetencebehovet i din bestyrelse.

I rekrutteringen skal du blandt andet tage højde for, at bestyrelsen skal være et velfungerende team af medlemmer med komplementære kompetencer, at bestyrelsen supplerer direktionens kompetencer og samarbejder konstruktivt med direktionen, at bestyrelsen kan udvikle sig i takt med virksomhedens og opgavernes udvikling og sidst men ikke mindst at bestyrelsen har respekt for og kan tilpasse sig ejeren og dennes families ønsker for udviklingen af virksomheden.

Skal vi hjælpe dig med at finde det rigtige bestyrelsesmedlem?

I Asnet kan vi hjælpe dig med at udarbejde kompetenceprofiler, finde den optimale sammensætning af din bestyrelse samt med en professionel rekruttering, der sikrer, at du finder de helt rigtige bestyrelseskandidater.

Har du brug for hjælp til at finde det helt rette bestyrelsesmedlem til din bestyrelse, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-bog: Vil du udvikle dig som bestyrelsesmedlem?

Med vores gratis e-bog ‘Vil du udvikle dig som bestyrelsesmedlem?’ får du viden om, hvad bestyrelsesnetværket, Asnet, kan gøre for dig, når du skal udvikle din bestyrelseskarriere.