Annemarie

Kirk

21733033 info@haai.dk Nyborg

Tilknytning til ASNET Board

Partner

Om mig


Stor forståelse for digitale transformationsprocesser og nye forretningsmodeller. Erfaring med digital forretningsudvikling og sociale medier indenfor B2B/B2C. Indgående kendskab til IT-programledelse og forandringsledelse. Min erfaring som konsulent netop indenfor det digitale område gør mig i stand til at bidrage konstruktivt i bestyrelsen.

Bestyrelses CV

Mine spidskompetencer

SoMe- og social selling-ekspert

Jeg har siden 2012 undervist i brugen af LinkedIn og andre sociale medier. Jeg har udgivet fire hæfter om LinkedIn og udarbejdet talrige strategier for mine kunder inkl. oplæg til strategiimplementering, KPI\\\'-arbejde og strategiopfølgning. Jeg navigerer nemt i denne myriade af platforme og kan nemt gennemskue, om noget er en døgnflue.

Dybdegående kendskab til forretningsmodeller

Jeg har de seneste 20 år arbejdet både på kunde-, medie- og mediebureausiden. Jeg har fået et indgående kendskab til både nye og gamle forretningsmodeller, og jeg kan nemt forklare fordele og ulemper ved forskellige modeller.

Digital forretningsudvikling indenfor B2B og B2C

Siden jeg i 2011 forlod mit job som digital udviklingschef hos Berlingske Media har jeg i min egen konsulentvirksomhed Haai rådgivet store og små virksomheder fra mange forskellige brancher og indenfor både B2B og B2C. Jeg har haft særlig fokus på digital forretningsudvikling, og jeg har bl.a. været med til at udvikle REMA 100s samhandelsapp Vigo.

Mine generelle kompetencer

Program- og projektledelseserfaring

Som konsulent har jeg været involveret i en række IT-transformationsprojekter, og jeg ved, hvor centrale den slags projekter er for både små og store organisationer. Med udgangspunkt i min erfaring med både projekt- og programledelse vil jeg i bestyrelseslokalet kunne spørge til udfordringer og hjælpe med at afbøde nogle af faldgruberne.

Strategisk indsigt

Både som konsulent og i bestyrelseslokalet har jeg arbejdet med strategi. Jeg har været med til at udvikle nye strategier og implementere dem, ligesom jeg har rådgivet om nye strategiske tiltag på topledelsesniveau.

Forandringsledelse

Jeg har både som ansat og konsulent været en del af virksomheder, hvor forandringsledelse har fyldt meget. Jeg har været med til at udvikle organisationer og undervist medarbejdere i brug af nye værktøjer.

Min bestyrelses erfaring

Jeg har bidraget til udviklingen af Trap Danmark som bestyrelsesmedlem fra 2014 til 2022. Fokus har været på at få udgivet Trap Danmarks 6. udgave. Det er lykkedes, og Trap kuraterede indhold lever nu videre i Danmarks nye nationalleksikon Lex.dk. I 2020-2021 tog jeg CBS Executives bestyrelsesuddannelse, som jeg bestod med udmærkelse.