Hvad er en god bestyrelse?
Den gode bestyrelse
Hvad er en god bestyrelse egentlig? En god bestyrelse er en bestyrelse, der passer perfekt til din virksomheds behov, og som på bedste vis kan hjælpe dig med at opnå vækst og udvikling i din virksomhed. Så hvordan finder du frem til den gode bestyrelse? Et af de vigtigste parametre er sammensætningen af din bestyrelse, herunder kompetenceprofilen for hvert enkelt bestyrelsesmedlem.
Hvordan sammensætter jeg en god bestyrelse?
En god bestyrelse for din virksomhed bør sammensættes således, at den samlede kompetence dækker virksomhedens behov for viden og erfaring, og derigennem kan skabe værdi for virksomheden. Derfor er det væsentligt, at dine bestyrelsesmedlemmer rekrutteres gennem professionelle procedurer og på grundlag af seriøse overvejelser om kompetencebehovet i din bestyrelse (se nedenstående boks).
Den optimale sammensætning og professionelle rekruttering kan Asnet hjælpe dig med, så du finder de helt rigtige bestyrelseskandidater.
Hvilken kompetenceprofil skal et bestyrelsesmedlem have?
Det er ikke et spørgsmål om at få et ”tungt” bestyrelsesmedlem i din bestyrelse, men et bestyrelsesmedlem af gavn og ikke blot navn. Det afgørende er at få tilført en viden og erfaring fra en erhvervsleder, der kan supplere de eksisterende bestyrelsesmedlemmer og ledelsen med den relevante kompetence. Derfor er det vigtigt at få opstillet en kompetenceprofil, som dækker det relevante behov (se nedenstående boks).
Det kan ofte tilrådes at rette opmærksomheden lidt uden for den branche eller de cirkler, som din virksomhed bevæger sig i. Et par friske øjne kan ofte bringe en tiltrængt nytænkning og inspiration.
Sammensætning af bestyrelse
I rekrutteringen skal du tage højde for, at bestyrelsen skal:
- Være et velfungerende team af medlemmer med komplementære kompetencer
- Supplere direktionens kompetencer
- Samarbejde konstruktivt med direktionen (ledelsessamspil)
- Udvikle sig i takt med virksomhedens og opgavernes udvikling (udvikling af bestyrelsen)
- Have respekt for og kunne tilpasse sig ejeren og dennes families ønsker for udviklingen af virksomheden
Bestyrelsesmedlemmers kompetenceprofil
Når du ser på en kompetenceprofil for et bestyrelsesmedlem, skal der typisk indgå følgende forhold:
- Bestyrelseserfaring
- Strategisk erfaring
- Personlige egenskaber
- Funktionskompetence
- Brancheerfaring
- Ledererfaring eller implementeringserfaring
Viden om bestyrelsen
Vil du vide mere om, hvad en god bestyrelse er, og hvordan en bestyrelse kan hjælpe dig og din virksomhed? Læs vores artikler om bestyrelser og bestyrelsesarbejde og bliv klogere på, hvad en god bestyrelse kan gøre for dig.
Få styr på din bestyrelseskontrakt
Skal man have en bestyrelseskontrakt? Hvad bør kontrakten indeholde? Og hvilke ting skal man være opmærksom på i forbindelse med accept af en tilbudt bestyrelsespost? Bestyrelseskontrakten er et punkt, der ikke kan negligeres, når det kommer til bestyrelsesarbejde. Vi...
Sådan vælger du det rigtige bestyrelsesmedlem
I dette indlæg kan du blive klogere på, hvordan du vælger det rigtige bestyrelsesmedlem til din virksomhed. Det kan være en stor beslutning at lukke ”fremmede” ind i sin virksomhed. Når du skal ansætte et nyt bestyrelsesmedlem – uanset om det er en formand eller...
Hvad består en bestyrelse af?
Mange virksomheder, selskaber og foreninger har en bestyrelse, der fungerer som organisationens øverste ledelses- og beslutningsorgan. Bestyrelsen varetager forskellige opgaver – både formelle, strategiske og udøvende. Men hvad består en bestyrelse af; hvem indgår i...
Gå videre til forrige eller næste side
Få den nyeste viden direkte i indbakken
Vi vil gerne dele de seneste nyheder og relevant viden om bestyrelsesarbejde med dig. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.