Har man sunde medarbejdere – og gør man noget som virksomhed for at holde dem sunde – kan det give positive udslag og betydningsfulde resultater inden for rigtig mange strategiske mål. Men løbende vedligehold af medarbejdernes sundhed er som regel ikke det, der prioriteres i SMV’erne. Derfor er det vigtigt, at sundhed kommer på dagsordenen – også i bestyrelseslokalerne.
Hvem har ansvaret for virksomhedens sundhed? Og hvem har ansvar for medarbejdernes sundhed – er det medarbejderen selv? Direktøren? Afdelingslederne? HR? Marketing? Bestyrelsen?
Spørger man Janet Alsø fra Cardiolab, er sunde medarbejdere lig med en sund virksomhed. Og der er mange flere gevinster at hente ved at have sunde medarbejdere end blot at nedbringe sygefraværet. Janet er selv medlem af Asnet, og i forbindelse med en masterclass for medlemmerne i foråret med overskriften ”Sundt bestyrelsesarbejde” holdt hun oplæg sammen Helge Larsen fra ledelsesrådgivningsfirmaet FRANQ om de mange fordele (og udfordringer) ved at prioritere (vedligeholdelsen af) medarbejdernes sundhed – og ikke mindst bestyrelsens rolle for denne.
Sundhed skal på dagsordenen i bestyrelseslokalerne
Mange virksomheder har pensionsordning, hvor der er en eller flere sundheds- eller helbredsforsikringer inkluderet. Men ifølge Janet Alsø er det ikke nok – for hvor mange får egentlig brugt de ordninger? Når man ikke bliver konfronteret med sit helbred (eller mangel på samme), går man kun til lægen, når der er en grund til det. Så kan det ofte være for sent, og derfor bør man ifølge Janet som virksomhed behandle sine medarbejdere, som man behandler sine maskiner, inventar og/eller bygninger, der får lavet regelmæssige ”sundhedstjek” i form af service og vedligeholdelse:
”Når man arbejder som direktør eller ejerleder er man meget som regel meget resultatorienteret. Men man måler bare aldrig på sundhed, fordi man ikke kan se det. Man måler kun, når det er gået galt, og det er en rigtig dårlig måleenhed. Tværtimod investerer vi i og servicerer vores maskiner. Vi burde jo gøre det samme med vores medarbejdere, så vi tager eventuelle sygdomme i opløbet i stedet for når skaden er sket.”
Derfor er budskabet fra Janet klart, og det er det, hun håber, medlemmerne i Asnet tog med sig fra masterclassen:
”Det vigtigste budskab i det her er, at bestyrelsen skal være den meget driftsorienterede direktørs langtidshukommelse i alle forhold i virksomheden – også, når det kommer til medarbejdernes sundhed.”
Hun fortsætter:
“Alle taler fx om risikoanalyse, for det skal man gøre. Men hvordan sikrer vi, at medarbejdernes helbred bliver en del af risikoanalyserne? Hvornår konverterer korttidssygefravær til langtidssygefravær? Det skal på bestyrelsernes dagsorden, for sundhed er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det tager tid at udvikle sunde vaner – det viser al forskning på området.”
Sundhed tager tid: start småt og gør det konkret
Et af de helt centrale budskaber, som Helge Larsen havde med til masterclassen var, at sundhed tager tid. Derfor skal man ikke slå et større brød op, end man kan bage, for ”en stor indsats, der løber ud i sandet, er værre end ingenting”.
Helge Larsen lagde vægt på, at man som ledelse opbygger en åbenhed – basal tillid – som man kan trække på, når problemerne en dag banker på døren. Det har en utrolig stor effekt at vise en oprigtig og ægte interesse for sine kollegaer og medarbejdere. Derfor bør det ifølge Helge Larsen være en helt naturlig del af forretningen:
“Det at interessere sig for sundhed ér en del af at drive en sund forretning. Eksempelvis ved vi, at en stor del af sygefravær skyldes stress, og det er dyrt for både virksomhed og medarbejder,” fortæller han.
Man skal lave initiativer, der gør det overskueligt for medarbejderne at overholde. Og noget så simpelt som at få lavet et fysisk og mentalt helbredstjek i et mødelokale på arbejdspladsen kan være nemmere for mange – særligt mænd – at overskue:
”Når de her tjek foregår ude på arbejdspladsen, kan folk pludselig meget nemmere overskue det, når de bare skal ind i et mødelokale end at tage turen ned til lægen. Men den eneste sundhed, der virker, er den langsigtede, og vi ved fra forskning, at det tager flere år at skabe holdbare vaner inden for sundhed. Det kræver en ægte interesse og ansvarstagen mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Derfor er det så vigtigt, at sundhed kommer på dagsordenen i SMV’erne – også på bestyrelsesniveau!” understreger Janet Alsø.
Det er bare vigtigt, at direktøren eller ejerlederen selv italesætter eller på anden vis giver udtryk for, at han eller hun kærer sig om sine medarbejdere. Ellers kan det hurtigt falde til jorden:
”Det har bare kæmpestor effekt, når en direktør eller ejerleder går forrest. Det er lidt som historien om sergenten, der går i vandhullet med sine soldater. Man gør det sammen.”
Når først sundhedstjekkene er indført og realiseret, er det et uhyre effektivt værktøj i forhold til, at nogen får øjnene op for, at de skal foretage nogle ændringer i deres livsstil:
”Første gang vi laver sundhedstjek i en virksomhed screener vi typisk for åreforkalkninger med ultralyd præcis på samme måde som man scanner gravides maver. Det er det bedste pædagogiske værktøj, man overhovedet kan forestille sig. Det giver et klart billede af din egen risiko, og netop fordi det er et individuelt billede, er det meget lettere at tage en person handlingsplan til sig.”
Mange gevinster at hente
Noget af det, der for alvor fik Asnet-medlemmernes opmærksomhed til masterclassen, var casen med et busselskab i hovedstadsområdet. Efter ledelsen begyndte at arbejde strategisk med sundhed i 2016 ved blandt andet at indføre årlige sundhedstjek og en målrettet indsats mod en sundere kultur, er virksomheden nemlig vokset fra 200 til 1000 medarbejdere:
”Ud over det egentlige og primære formål med sundhedstjekkene har ejeren af det her busselskab formået at bruge dem strategisk: han har håndteret de sundhedsmæssige problemstillinger, der var inden ordningen, han fastholder medarbejdere, rekrutterer nye medarbejdere, brander virksomheden som socialt ansvarlig, vinder udbudsrunder, dyrker kundepleje, håndterer stress hos chaufførerne, og så har selskabet under 2 % sygefravær.”
Hun fortsætter:
”Det er et af de få busselskaber, der ikke har svært ved at rekruttere medarbejdere. Prøv lige at regn værdien ud af alt det her i kroner og ører. Når man får brandet sin virksomhed som én, der passer på sine egne, kan man bruge det rigtig mange steder – også over for sine kunder fx. Der er så meget merbrugsværdi, som jeg vil kalde det.”
Man skal selvfølgelig ikke implementere sundhedstjekkene på baggrund af profitrelaterede grunde alene – men der må siges at være store sidegevinster ved det. De sundhedsmæssige resultater taler også sit eget, tydelige sprog – faktisk så meget, at der også er opstået politisk interesse for konceptet med årlige sundhedstjek på arbejdspladsen.
Interesse fra Christiansborg
De mange gode grunde til at sætte fokus på sundhed ude i de danske SMV’er – fx ved at få lavet årlige sundhedstjek – er nået hele vejen til Christiansborg. Det førte til, at Janet blev indkaldt til rundbordsdiskussion og for nylig havde besøg af Sundhedsministeriet, der gerne ville høre mere om de bemærkelsesværdige resultater, som hun og hendes kollegaer laver:
”Vi har lige haft fire mand fra Sundhedsministeriet på besøg, som gerne ville høre, hvordan vi laver de resultater, vi gør. Mit bedste bud er, at det næste valg, der kommer, bliver et sundhedsvalg. Heunicke er allerede nu ude og lægge i støbeskeen ved bl.a. at snakke om forebyggelse af strokes.”
Der er da også samfunds- og socioøkonomiske fordele ved at forebygge livsstilssygdomme hos både faglærte og ufaglærte medarbejdere – særligt mændene:
”Man taler meget om Arne-pensionen. Men der er også dem, som gerne vil arbejde, og mange af de her mænd er faktisk hunderæd for at gå af arbejdsmarkedet. For hvem er de, hvis de ikke kan eller skal gå på arbejde? Deres fællesskaber og sociale tilhørsforhold ligger på deres arbejde. Kan vi få bare 10 % af de her mænd til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, fordi de bliver sundere, vil vi have meget færre problemer med at rekruttere. Plus at det vil være en stor gevinst for samfundet rent økonomisk.”
Men det er svært at tale om sundhed i virksomhederne – for ofte er der knyttet en masse forskellige tabuer til sygdom og sygefravær. Og hvorfor skal virksomhederne tage del i ansvaret for den enkeltes helbred? Det er en større, værdipolitisk diskussion, som jf. besøget fra Christiansborg måske også er ved at opstå.
Men faktum er, at der er mange fordele – både strategiske og økonomiske – ved at gøre noget i sin virksomhed for, at medarbejderne er sunde og raske. Det er ikke en quickfix-løsning, og derfor skal det på bestyrelsens dagsorden, så indsatsen ikke bliver en engangsforestilling, og direktøren eller ejerlederen kontinuerligt bliver mindet om vigtigheden i at have sunde medarbejdere.
Så har man nemlig rigtig gode vilkår for også at have en sund virksomhed.