Når et selskab eller en forening bliver stiftet, er det bestemt af selskabsloven, at der skal udformes vedtægter i samme omgang. Vedtægterne kan helt enkelt beskrives som de retningslinjer, der styrer selskabets ageren fremadrettet, og her er der nogle krav, der skal overholdes.

I alle aktie-, anparts- og iværksætterselskaber samt foreninger fungerer vedtægterne som rettesnoren i forhold til den fremtidige aktivitet. For eksempel bliver det her noteret, hvordan den eventuelle bestyrelse sammensættes, og hvornår der indkaldes til den årlige generalforsamling.

Så længe vedtægterne respekterer andre ufravigelige lovregler og svarer på nogle minimumskrav, er der generelt stor frihed til at udforme dem, så de passer perfekt til selskabet.

Hvad skal være med i vedtægterne for selskaber?

Ifølge selskabsloven er der en række punkter, der som minimum skal udfyldes i vedtægterne for selskaber.

Selskabets navn og formål: Selskabets navn (og eventuelle binavne) skal naturligvis oplyses samt det overordnede formål med at drive virksomheden. Formålet sætter nogle faste rammer for, hvad selskabet må og ikke må drive forretning med, og derfor er det meget vigtigt, at formålet ikke bliver beskrevet så snævert, at det begrænser selskabets udvikling.

Selskabskapital og kapitalandele: Her oplyser ejerne, hvor mange aktier eller anparter (for henholdsvis aktie- og anpartsselskaber) selskabet er opdelt i, og hvilken værdi de har. Derudover skal punktet beskrive, om der er særlige rettigheder forbundet med at have anparter eller aktier. Rettigheder kan for eksempel indebære større stemmevægt til de primære kapitalejere til generalforsamlingen.

Ledelsen: I vedtægterne står der også, hvordan selskabet ledes, og hvordan en eventuel direktion eller bestyrelse sammensættes og vælges. I aktieselskaber er der krav om både direktion og bestyrelse eller tilsynsråd, men det er frivilligt for anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

Vedtægterne for aktieselskaber skal desuden også indeholde oplysninger om antallet af medlemmer i ledelsesorganerne, eventuelle suppleanter og valgperioden.

Læs mere om, hvad en bestyrelse er, og hvad den laver.

Beslutninger og rammer på generalforsamlingen: Her beskrives det, hvordan der kan foretages ændringer i selskabets vedtægter, og hvordan disse beslutninger kan træffes på generalforsamlingen. Der bliver også sat ord på, hvordan og hvornår der indkaldes til generalforsamling, og hvordan dagsordenen overordnet ser ud for ordinære generalforsamlinger.

Hvad så hvis vedtægterne skal ændres?

Et selskab vil med største sandsynlighed ændre sig over tid, og det betyder, vedtægterne også skal ændres, så de passer til ledelsen, driften, formålet og procedurerne. Men de kan ikke uden videre ændres af ejerne. For at få lov til det skal der afholdes en generalforsamling, hvor mindst ⅔ af ejerne skal stemme for vedtægtsændringen.