Denne viden vil du ikke gå glip af: Opsamling på regionsmøder, juni 2018

af | jun 15, 2018 | Arrangementer

Deltagerne til ASNET Boards netop afholdte regionsmøder har fået ny og relevant viden om bl.a. SME Instrumentet og Business Intelligence med sig hjem fra de dygtige oplægsholdere. Er du en af de uheldige, der er gået glip af møderne, skal du ikke snydes for denne viden. Vi har nemlig haft en kort snak med talerne og samlet sammen på de tre regionsmøder, så du kan høre eller genhøre de vigtigste pointer fra oplæggene.

Bestyrelser i energisektoren – Finn Andersen

Energi er noget vi tager for givet, uden at tænke over hele den branche og de koncerner, der sørger for, at vi kan tænde for radioen og brygge en god kop kaffe om morgenen. Energisektoren er en vigtig del af det moderne samfund og vores alles hverdag. Da Finn Andersen indtog talerstolen på ASNET Boards regionsmøde den 14. juni, var det netop denne branche deltagerne fik lov at besøge.

”Da formanden for ASNET Board henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ville fortælle noget om Energi Fyn, var der flere årsager til, at jeg sagde ja. En af dem var, at energisektoren er en af de mest betydelige sektorer, vi har. Overvej hvor lidt du kan få til at fungere som menneske, hvis du ikke har adgang til strøm. Hele det moderne samfund bygger på, at Edison i sin tid opfandt elpæren. Det er altså en stor og gammel branche, jeg gerne ville involvere medlemmerne i,” fortæller Finn Andersen, direktør i Energi Fyn, om baggrunden for at deltage i ASNET Boards regionsmøde.

Et kig ind i energisektoren og Energi Fyn

Under sit oplæg, var der særligt fire ting, Finn ønskede at involvere deltagerne i.

”Det første ben var selvfølgelig at fortælle, hvem Energi Fyn er, hvad vi er for en størrelse og hvordan vores virksomhedsprofil ser ud. Vi er en andelsejet virksomhed, som bygger på den ånd, der altid har været i andelsbevægelsen, som er grundlæggende for, at den danske energisektor har det ståsted den har i dag som et af verdens mest effektive energisystemer.

I tråd med det er der hele det generelle perspektiv af, hvad energisektoren betyder for vores velfærdssamfund.

Det tredje ben handlede om vores struktur. For at vende tilbage til førnævnte, så er vi jo andelsejet, hvilket betyder, at alle dem, der bor i vores forsyningsnet, er defineret som værende vores andelshavere og dermed sådan set vores ejere. Eftersom de er vores ejere, er det i princippet dem, der bestemmer hvordan virksomheden skal drives. Hvert fjerde år er der noget, der hedder et repræsentantskabsvalg, hvor man vælger omkring 90 repræsentanter, som stiller op til valg. De udgør vores højeste råd, og ud fra repræsentantskabet vælger man så bestyrelsen. Så det er en lidt anden form end den bestyrelsespost, man normalt har, hvor man typisk bliver valgt ind alene på sine faglige kompetencer. Her kan man også vælges ind på baggrund af andre kriterier.

Det fjerde punkt handlede så om god selskabsledelse. Vi har formuleret, hvad god selskabsledelse er i en forbrugerejet forsyningskoncern, fordi vi hellere vil sætte os selv under en lup, fremfor at blive kigget så meget over skulderen af myndighederne – hvilket ikke er unormalt i energisektoren. Man kan så diskutere, om ikke det er at sætte ræven til at vokse høns. Men nej, det er det ikke. Fordi hvis man ikke følger de her anbefalinger, så skal man gøre opmærksom på det i sit årsregnskab, og beskrive hvorfor man ikke gør det,” fortæller Finn.

Bestyrelsens rolle i Energi Fyn

Ud af de fire ben, som Finns oplæg havde at stå på, var der særligt et, der fangede vores interesse, nemlig strukturen. Når bestyrelsen er valgt af repræsentantskabet, bibringer den også nogle andre forudsætninger for virksomheden, end en bestyrelse, der er valgt af topledelsen eller ejeren. Men ifølge Finn spiller bestyrelsen stadig en afgørende rolle:

Samspillet med bestyrelsen er naturligvis vigtigt. Strategiske beslutninger, formulering af vores forretningsmæssige landskab, herunder investeringer og nye forretningsinitiativer sker selvfølgelig i tæt dialog med bestyrelsen. De nyligt formulerede anbefalinger til god selskabsledelse, som er udarbejdet af Dansk Energis Ejer-/Forbrugerforum har netop Energi Fyns bestyrelsesformand stået i spidsen for som Formand for udvalget. God selskabsledelse for os bygger jo netop på et transparent samarbejde mellem repræsentantskab, bestyrelse, selskabets andelshavere og ledelsen,” forklarer Finn.

Det bør man overveje som bestyrelseskandidat og virksomhed

Finn har selv en lang række erfaringer fra egne bestyrelsesposter. Derfor har vi spurgt ham, hvad han mener, man bør overveje, når man søger en bestyrelsespost eller et bestyrelsesmedlem.

”Mit indtryk, baseret på mine egne erfaringer og forløb, er at mange siger ja tak til en bestyrelsespost uden at sætte sig ind i, hvad betingelserne og kravene i virkeligheden er. Men ansvar forpligter jo. Min opfattelse er, at der stadig er for mange bestyrelsesmedlemmer, der tror, at det går ud på at komme fire gange om året, få en tre timers orientering, en god frokost, tage hjem igen og så kræve et eller andet honorar for det. Men man skal vide, hvad det er man siger ja til,” siger Finn og understreger, at en bestyrelsespost i høj grad bør sammenlignes med et professionelt, fagligt job:

”Man skal stille nogle betingelser, for det at sige ja til en bestyrelsespost bør jo egentlig foregå på samme måde som at sige ja til et fuldtidsjob. Man skal sikre sig, at man kommer til en virksomhed indenfor et område, hvor man kan værditilføre noget og kan lide at være med.”

Sidder man på den anden side af bordet, mener Finn, at det er afgørende at kigge på kompetencer og match:

”Virksomheden skal sørge for at få nogle bestyrelsesmedlemmer, som har de kompetencer, både fagligt og personligt, som passer til dem. Man skal sikre sig, at det er det rigtige match. Her mener jeg, at man bør gå efter bestyrelsesmedlemmer, som også stadig har et ben i erhvervslivet,” siger Finn.


Brug Business Intelligence og Kill Your Darlings – Erik Nørskov

Business Intelligence | ASNET Board Blog

Erik Nørskov, chef- og forretningsudviklingskonsulent hos Infosuite A/S, mener at flere virksomheder bør blive bedre til rapportering og udnytte Business Intelligence (BI) til at tage de lidt sværere beslutninger om forretningen. Under sit oplæg på regionsmødet i Odense tog Erik deltagerne med på sin egen rejse baseret på års erfaring som direktionsmedlem, økonomichef, og nu som chefkonsulent og bestyrelsesformand.

Hvorfor er rapportering så vigtig for bestyrelsen og virksomheden?

De helt store emner for Eriks oplæg var rapportering og BI. Men hvorfor er lige netop disse emner så vigtige for bestyrelsen? Ifølge Erik handler det om, at de er med til at sikre virksomheden de bedste vilkår.

”Rapportering er bestyrelsens ansvar. Vores ansvar som bestyrelsesmedlemmer er at sikre virksomhedens performance på bedst mulig vis. Men der ligger også en ikke uvæsentlig opgave i hele tiden at være med til at trimme og skabe værdi for virksomheden. Det er i hvert fald den måde jeg går ind til bestyrelsesarbejdet på,” fortæller Erik og forklarer, at han mener, at man bør bevæge sig væk fra den skabelon-baserede form for rapportering:

”Jeg tror, at grunden til, at rapportering ikke altid bliver gjort ordentligt, er at den mange steder, er meget skabelon-baseret. Når det er skabelon-baseret rapportering, får man typisk ikke fundet de forretningsområder, som er kritiske eller, hvor det går galt. Lad os antage, at du altid sidder og kigger på månedens omsætning. Så kigger du nok ikke på, om ordremængden er faldende. Men ordrerne er jo dem, der skaber fremtiden. Det kan også være, at du overser, at antallet af medlemmer i din kundeklub er faldende med 1,5% hver måned. Der er mange små elementer, der gør, at når du har en resultatopgørelse, hvor tallenes sum er høj, så overser du måske de steder, hvor du rent faktisk taber penge.”

Myten om Business Intelligence

Ifølge Erik er der en gennemgående myte om, at mindre virksomheder ikke kan bruge BI. Den myte vil han gerne kaste for løverne:

”Jeg håber på, at den her myte om, at man skal være en stor virksomhed for at kunne udnytte BI vil blive taget op til diskussion. For i min verden er det en myte. Men det kan jo være, at andre ser anderledes på tingene, og så er jeg villig til at tage den udfordring op. For man kan sagtens kan bruge BI i små virksomheder. Det er bare et spørgsmål om at få sat systemet rigtigt op. Man skal turde at tænke tanken og så bygge det småt med vækst for øje. Min oplevelse er, at rigtig mange små virksomheder får foretaget nogle dumme valg, fordi de tror på, at et BI system er vildt dyrt og kompliceret. Men det er lige præcis det modsatte. Hvis du har en daglig registrering i din bogføring, og det system er opbygget, så lægger vi en BI ovenpå, og så kan du hver evigt eneste dag få et billede af din virksomhed. I stedet for, at du skal sidde og vente på, at din bogholder og revisor får tid til at lave tingene,” siger Erik.

Kill Your Darlings

Når man kommer ordentligt i gang med rapportering og BI, er der særligt ét væsentligt budskab, Erik vil dele:

”Kill your darlings!”

Ifølge Erik er en vigtig grund til at gå i gang med digital rapportering og BI, at man får skabt en bedre forståelse for, hvor i forretningen man ikke længere skaber værdi.

”Jeg mener, at man skal gå ind og kigge på, hvorvidt man tjener penge på alle de forretningsområder, kunder og produkter man har. Hvis ikke, så fjern dem,” understreger Erik. Her mener han, at bestyrelsen har et stort ansvar for at hjælpe virksomheden med at opnå størst mulig vækst og indtjening, samt med at finde ud af, hvordan tingene skal måles.

”Man bør måske i højere grad overveje at rekruttere nogle bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring fra digitalisering og automatisering. Bestyrelsens kompetencer er jo utroligt vigtige for virksomheden. Og her kommer vi tilbage til kill your darlings tankegangen. Er dine nuværende bestyrelsesmedlemmer de rigtige til at løse den situation, du står overfor? Det vil jo ændre sig i takt med, at virksomheden udvikler sig. Man er nødt til at kigge på, hvad det er for beslutninger, man har været igennem tidligere, for måske er de ikke længere gavnlige for virksomheden. Og her skal man altså turde at sige farvel til nogle ting og nogle mennesker, hvis de ikke længere er rigtige for virksomheden,” siger Erik.

 


En rejse til Silicon Valley – Søren Juul Jørgensen

Da Søren Juul Jørgensen fra, Innovation Centre Denmark, indtog scenen til regionsmøde i Randers, inviterede han deltagerne med på en rejse til Silicon Valley og nogle af verdens andre innovations hotspots. Her kan du læse, hvad Søren fremhæver som de vigtigste pointer og diskussionspunkter fra hans oplæg.

”Det er vigtigere end nogensinde før, at vi forholder os åbent og aktivt til alt det, vi kan lære andre steder i verden. Udviklingen går stærkt, og vi skal lære om innovation, nye teknologier og entreprenørskab fra bl.a. Silicon Valley, men også fra innovationsmiljøerne i Asien og flere andre steder i verden.

70% af virksomheder kan se frem til at ændre sig mere de næste 5 år, end de har gjort de sidste 50 år. Vi kan rigtig meget, som er vigtigt i forhold til den enorme digitale omvæltning vi står overfor. Vi har stærke kompetencer på en lang række områder, ligesom vi er gode til at organisere og planlægge. Men der er meget fra den stærke iværksætterkultur i Silicon Valley, vi skal tage til os og lære af. Navnlig accepten af risiko, åbenheden og evnen til at arbejde i netværk.

Nye teknologier og forretningsmodeller vil også udfordre ledelse. Der er behov for at lære at være agil og dynamisk, og der er behov for at se på organisation og uddannelse på en ny måde. Der er mange nye ting vi skal lære, og vi skal navnlig blive endnu bedre til at blive ved med at lære.  Der ligger bl.a. en god mulighed for et kompetenceløft i forhold til digitalisering og internationalisering ved at supplere bestyrelser internationalt. For eksempel ved at rekruttere blandt de danske og internationale iværksættere og forretningsfolk, som har gjort det godt i nogle af innovationsmiljøerne ude i verden, bl.a. i Silicon Valley men også andre steder, hvor der er erfaring i digital transformation.”


Det skal du vide om SME Instrumentet – Jette Ditlev

Jette Ditlev om SME Instrumentet - viden om bestyrelsesarbejde

Jette Ditlev, ejer af Ditlev-Consulting og medlem af ASNET Board har i sit oplæg involveret deltagerne i EU’s ”SME Instrumentet”.

”Baggrunden for SME Instrumentet er egentlig den situation som hele Europa står i, – dog med forskelligheder – som under en kort overskrift hedder: Vi er nok lige lidt for langsomme på innovation ift. andre steder på kloden, særligt USA og Asien. Det er den virkelighed, Europa står i og dermed også EU. Derfor prøver EU via sit forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020 – som er verdens største forsknings- og innovationsprogram – at adressere denne situation. Det gør de både gennem forskning på den lange bane og innovation på den lidt kortere bane. Innovationsdelen er i høj grad rettet mod virksomhederne. Der er mange forskellige programmer til rådighed til det her, og et af dem er SME Instrumentet, som er ret effektivt ift. den danske virksomhedsstruktur, som er kendetegnet af mange små og mellemstore virksomheder,” fortæller Jette og fortsætter:

”En af de ting, der er særligt ved SME Instrumentet, er at det er ”lean and mean”. Det er relativt nemt, og der skal ikke en lang proces til. Når du får pengene, får du pengene. 98% af hele puljen fra SME går direkte ud til virksomhederne.”

Jette Ditlev er en af de eksperter, der er udvalgt til at bedømme indkomne ansøgninger til SME Instrumentet. For hende ligger der en vigtig opgave i at få spredt de budskaber, som SME Instrumentet og hele Horizon 2020 repræsenterer:

”Jeg har ikke nogen skjult agenda, men vil bare gerne tale for det her værktøj. Her er noget jeg kan se, at endnu flere nok med fordel kunne få øjnene op for, og det er den vigtigste dagsorden for mig at have. Min vision er at gøre mine bestyrelseskollegaer opmærksomme på, at her er noget man kan adressere i bestyrelseslokalet. Det er grunden til, at jeg på regionsmøderne fortæller om hele maskinrummet bag instrumentet,” forklarer Jette.

Hvorfor skal man søge SME Instrumentet?

”Hvis man tager et eksempel som Vækstfonden, så er deres mandat, at de først kan gå ind og hjælpe virksomheden på det tidspunkt, hvor den er i drift og vækster. Med SME Instrumentet behøver virksomheden ikke være så langt. De midler man får her, kan man også bruge som startup. Man kan søge om relativt mange midler til at få færdigudviklet sit produkt eller forretningsmodel, og så skal man selv have nogle penge til drift. Det vil sige, at det man prøver på at gøre med det her instrument, er at bygge en bro over det vi kalder for ”the valley of death”. For der er ikke mange, der gider at købe en ide. Det er først, når du har proof of concept, at pengene begynder at komme,” fortæller Jette om baggrunden for, at mange virksomheder kan få gavn af SME Instrumentet. Tallene fortæller også, at det godt kan betale sig at undersøge denne mulighed, hvis man har en god ide, der kræver noget kapital:

”Siden Horizon 2020 startede har der i SME Instrumentet alene været indsendt 47.000 ansøgninger. Ud af dem har 3200 virksomheder fået støtte, og lige knap 200 af dem er danske,” siger Jette.

Hvad skal der til for at få støtte fra SME Instrumentet?

Fordi Jette er en af de eksterne eksperter, ved hun, hvad det er, der bliver kigget på hos de virksomheder, der ansøger. Overvejer man at ansøge, skal man først og fremmest bruge de templates, der ligger til ansøgninger. Men herudover er der også nogle helt bestemte ting, man skal vide, hvis man vil lykkes med en ansøgning.

”I sidste ende handler det meget om ét spørgsmål: Vil det her projekt nogensinde gøre en forskel i verden? Og det spørgsmål skal man stille sig selv, hvis man vil søge de her penge, for hvis svaret er nej, så kan man godt glemme det,” fortæller Jette. Ifølge Hende handler det altså i stor grad om, hvordan man har beskrevet sin ide, og om man selv kan forklare, hvor genial den er:

”Hvis en iværksættervirksomhed f.eks. havde skrevet til mig, at de havde lavet en smart app, der kan det og det, så ville de ikke få nogen penge. Havde de derimod skrevet, at den her teknologi er udviklet, fordi det, den gør for markedet er følgende, og derfor er den disruptive, så havde de fået penge,” forklarer Jette og fortsætter:

”Herudover skal man kunne fortælle noget om ens team, om markedet, hvem vil købe ideen, hvem er konkurrenterne osv. Man er nødt til at lave en business plan, så man kan svare på, hvordan man vil skalere op. I bund og grund handler det om: Hvad er det du vil, hvad forskel gør det i verden, og hvordan du tænkt dig at gøre det,” uddyber Jette.


Brænder du for bestyrelsesarbejde og forretningsudvikling? Vil du løbende udvide din horisont og møde inspirerende mennesker som vores oplægsholdere og medlemmer?

 

E-bog: Er bestyrelserne i danske SMV-er parat til grøn omstilling?

E-bogen ‘Er bestyrelserne i danske SMV-er parat til grøn omstilling’ stiller skarpt på lederes attitude og indstilling til bæredygtighed i danske SMV-er. Med mere end +1400 besvarelser får du en spændende og fyldestgørende rapport.

E-bog for bestyrelsesmedlemmer | Asnet